Amerikansk olie steen langstrup

I stedet skildrer Steen Langstrup med finesse og en fin sans for både perspektiv og detaljer vor tids mennesker og samfund, således at vi alle kan genkende os selv - og desværre også de versioner af os selv, som vi helst ikke ønsker at erkende, og som vi slet ikke ønsker at tale om. Alligevel er det en nødvendighed, hvis vi søger andet end den melankoli, der omslutter os i dag - en melankoli, vi ikke kan undslippe, selvom vi søger sol og strande i Thailand, som kulisse for et par af novellerne.

Bogen åbner med et kraftfuldt brag af en allerede kendt novelle, der er særdeles aktuel på en måde, forfatteren måske ikke havde forestillet sig, da han færdiggjorde bogen for flere uger siden. Herefter behandler den - som alt andet i samfundet og i bogen - spørgsmålet om at finde sin plads, at høre til, at blive set og anerkendt - og hvad der sker, når mennesker og samfund fejler og bliver fejlet.

De 20 noveller, hvor langt de fleste foregår i Danmark og handler om mænd, kvinder og børn i alle aldre og fra alle sociale lag, hænger sammen på flere måder. Nogle direkte, hvor man følger den samme person gennem en dag, eller endda hele livet, over flere noveller. Andre er mere indirekte, men alle noveller er forbundet og skaber en tidsmæssig rejse, der både bevæger sig fremad, bagud og sidelæns.

Det er dog mindre relevant, om noget overhovedet ændrer sig. For menneskene i de 20 noveller er - trods forsøg på oprør og forandring - næsten alle bundet af deres miljø og deres egne forestillinger om sig selv og deres muligheder. Dette skyldes, at de afspejler virkeligheden, som den er i dag. Om det danske samfunds mørke, hvor solen står sent op, som det også beskrives i novellen om tiggerfamilien fra Bulgarien, der i et juleudsmykket Danmark uden varme eller menneskelig venlighed møder kulde på alle niveauer - en virkelighed, der kan være lige så udbredende som den fremmedgørelse og dæmonisering af mennesker, der foregår i Danmark i øjeblikket.

Det er en novelle, der fysisk kan være svær at læse - men som derfor også bør indgå i pensum på alle skoler i Danmark. For at skabe forandring, er mennesker nødvendige - mennesker, der tør være åbne og nærværende, som man finder enkelte steder i bogen. Få steder. I et samfund, der er præget af mangel på farver, men i stedet er strømlinet i gråt, hvidt og sort.

Et samfund, hvor kun succes, præstation og effektivitet bliver fremhævet - i den bil, man kører i, den mobil, man besidder og det tøj, man bærer. En hverdag fyldt med stress og pres, også fra sig selv, i jagten på perfektion. Med alkohol, stoffer, mobning, vold, manglende omsorg og en mangel på empati. En hverdag, hvor en finanskrise og et fyring kan markere begyndelsen på en uholdbar ende.

Og hvor selv en gevinst fra lotteriet ikke er tilstrækkelig, hvis man først er havnet helt i samfundets udkantsområder. For selv den hjemløse tror, at det er hans egen skyld - at han er svag. Og ingen stiller spørgsmålstegn ved samfundets strukturer eller undersøger, om fordelingen af ressourcer er retfærdig.

Men som det fremgår af bogen, fortsætter det.

Og Steen Langstrup har skrevet og formuleret dette med stor finesse og sproglig dygtighed - på en måde, der adskiller sig markant fra den danske version af Mr. Grey, som taler på en måde, så den søde rengøringspige ikke forstår, at han har de samme intentioner. I en tid, hvor man ofte hører mantraer som "vær dig selv," "mindfulness" og "du kan, hvis du vil" - er det værdifuldt at læse noveller og historier, der viser virkeligheden, som den er - med dens umenneskelige pres og de ofre, der bliver påført.

Selv en tænker hos CEPOS, der naturligvis blev "slagtet," da han påpegede det urimelige i at skulle starte fredagens Matadorspil på et tidspunkt, hvor kollegaerne allerede havde reserverede pladser og andre legitime grunde. For vi har alle det samme udgangspunkt, ikke sandt? Nej, det er netop det, vi ikke har. Og det er det, Steen Langstrup illustrerer så tydeligt i de 20 noveller.

At den enkeltes muligheder ikke afhænger af evner og engagement, men af arv, miljø og udgangspunkt - og at vi ikke kan undslippe disse faktorer, heller ikke selvom vi er bortadopterede og ikke kender vores rødder. Eller hvis vi ændrer miljø, som tømrer Abraham, der skriver en bog om at være arbejdsløs og håndværker. En bog, som forlagene elsker - for det meste efter at have redigeret virkeligheden med masser af røde streger - indtil de opdager, at Abraham slet ikke er en forklædt akademiker med afstand til livet og verden, men et ægte menneske af kød og blod, der minder om sin bibelske navnebror, der var stamfader til en hel slægt.

For bogens Abraham er en ægte tømrer - som en anden tømrer fra Biblen, nemlig menneskesønnen fra Betlehem. Navnet og erhvervet er ikke tilfældigt valgt. Både den bibelske Abraham og Jesus var frie mennesker med ansvar for andre. De ønskede ikke at være det. De talte derimod om at forpligte sig på hinanden. Jesus talte endda om næstekærlighed som det største bud - den forpligtende næstekærlighed, ikke den uforpligtende frihed, som mange i dag stræber efter, og som kan føre til ensomhed i jagten på den store, hvide frihed.

Men kan vi overhovedet være frie? Ifølge Steen Langstrup ikke. Det er heller ikke det vigtigste. Det vigtige er, hvad vi gør i forhold til hinanden, og at vi viser omsorg for hinanden. Men det er også det, vi er - som samfund - i øjeblikket i Danmark. Og det er på høje tide at vende hjem. For verden og livet ændrer sig ikke. Men som den hjemløse kvinde i Paris i bogens første novelle påpegede, kan vores forestilling om verden og livet ændre sig - og deri ligger både risikoen for fortabelse og muligheden for fællesskab.

For det er os selv, der vælger. Danmarksbloggen giver Steen Langstrup og hans bog fem store svingende skefulde amerikansk olie ud af fem mulige. Pris ca. Fås også som e-bog. Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.