Argumenterende artikel om god og dårlig argumentation

Akademiske genrer Argumentation i tekst At argumentere er en af de fundamentale evner, vi besidder i kraft af sproget. Uanset hvor mennesker kommunikerer, vil man støde på argumentation. At argumentere indebærer at fremføre en påstand og forsøge at overbevise andre om dens gyldighed ved at fremlægge begrundelser. Argumentationen udgør en ræsonnement, der består af Et standpunkt, en tes, noget vi fremhæver Et argument, det vi anvender til at underbygge tesen En forbindelse, der relaterer standpunktet og argumentet Denne forbindelse, der binder standpunkt og argument sammen, giver indsigt i, hvorfor argumentet er effektivt.

Forbindelsen er en begrundelse for, at standpunkt og argument hænger sammen. Et eksempel: «Det er din tur til at tilberede aftensmaden i dag. Jeg stod for madlavningen i går. Jeg har eksamen i næste uge. Det var jo vores aftale.» Her kan vi konstatere, at standpunkt møder modstandspunkt. Den ene part har standpunktet: Du skal lave mad. Den anden part har standpunktet: Nej, du skal lave mad.

Problemstillingen er altså: Hvem skal lave mad? Lad os nu undersøge argumentationen. Den ene part udtaler: «Det er din tur til at lave mad i dag.» Ved første øjekast virker dette ikke som et dårligt argument. Hvorfor ikke? Årsagen til, at «Jeg lavede mad i går» er et brugbart argument, kan fremhæves ved at erkende, at der ligger en underforstået eller implicit præmis bag udsagnet.

For eksempel: Hvis det er korrekt, at vi skiftes til at lave mad, er det rimeligt at sige «Jeg lavede mad i går», hvilket indebærer «og derfor skal jeg ikke lave mad i dag, så det er din tur». Ræsonnementet kan struktureres således: I dette hjem laver vi mad på skift. Altså: Du skal lave mad i dag. Man kan hævde, at «I dette hjem laver vi mad på skift» er en regel for fordelingen af madlavningen.

Det er denne regel, der træder i kraft og indirekte refereres til, når den ene part i diskussionen anvender argumentet «Jeg lavede mad i går». Men man kunne spørge: Gælder reglen altid og uden undtagelse? Ræsonnement: Den, der snart skal op til eksamen, bør fritages for madlavning. Altså: Jeg skal ikke lave mad, så det er din tur. Er dette også et argument? Et argument for hvad?

Det er næppe et argument for «Jeg har eksamen i næste uge» - det er ikke dét, der er aftalt. Det kunne derimod være et argument for «Det er dig, der laver mad denne uge». Det var jo vores aftale, underforstået: «Aftaler skal overholdes» eller «En aftale er en aftale». Men måske er det mest præcise at opfatte «Det var jo vores aftale» som et argument for «I og med at jeg har eksamen i næste uge, laver du mad denne uge».

Det var det, vi aftalte. Og en aftale er en aftale. Yderligere argumenter vil derfor være nødvendige. En analyse af denne korte samtale kan udføres mere detaljeret og omfattende, end vi har gjort her. Vi kunne f.eks. Men det er ikke nødvendigt. Pointen er: Vi kan øve os i at identificere, hvad der foregår, når vi støder på argumentation.

Hvad argumenteres der for? Hvilke argumenter anvendes? Hvad er årsagen til, at disse argumenter er effektive, eventuelt ikke er særligt effektive, eller slet ikke fungerer? Som studerende vil du både skulle læse og skrive argumenterende tekster. At reflektere over, hvordan argumentationen fungerer i de tekster, du læser, er derfor en vigtig del af læseprocessen.

Når du forstår, hvordan forfatteren argumenterer i teksten, får du en bedre forståelse af, hvad han eller hun egentlig siger, og samtidig træner du din evne til at tage stilling til det, du læser. Toulmins argumentationsmodel At søge efter argumentationen i en tekst indebærer altså at stille en bestemt type spørgsmål til teksten.

Spørgsmål 1: hovedtes Hvad er forfatterens standpunkt i teksten? Hvad er det, forfatteren påstår? Hvad er det, forfatteren argumenterer for? Standpunktet kan også betegnes som tesen, påstanden eller hovedtesen. Forfatteren diskuterer sig frem til et standpunkt, der præsenteres til sidst. Standpunktet kan derfor også kaldes konklusionen.

En almindelig fremstilling er som følger: Standpunktet introduceres tidligt «Jeg vil argumentere for», derefter følger argumentationen; diskussionen, drøftelsen, analysen, gennemgangen, og til sidst præsenteres standpunktet igen, nu som en konklusion: «På baggrund af dette kan vi konkludere …», «Som jeg har vist i det foregående …». Spørgsmål 2: argumenter Hvad er argumenterne i teksten?

Hvordan underbygger forfatteren sine standpunkter? Hvad er det, forfatteren argumenterer med? Et argument, der understøtter et standpunkt, kaldes også et bevis: Hvilket bevis har forfatteren for at fremføre denne påstand? Spørgsmål 3: relevans Hvilke underliggende eller implicitte antagelser ligger til grund for, at disse argumenter faktisk kan anvendes til at støtte dette standpunkt?

Hvad er det, der får argumenterne til at fremstå relevante i konteksten? Det, der forbinder et argument og et standpunkt, således at forbindelsen fungerer argumentativt, kaldes argumentets grundlag. Et andet udtryk for dette er undersøgelsesmetode. I eksemplet om madlavning fandt vi grundlaget i udsagnet «en aftale er en aftale», som var underforstået eller implicit, men nødvendig for, at argumentationen skulle fungere.

Eksempler I en litteraturvidenskabelig artikel kan grundlagene eller undersøgelsesmetoderne være noget i retning af «Det er tilladt at inddrage oplysninger om forfatteren, når vi analyserer digte», «Et digts betydning er ikke bundet til det øjeblik, det blev skrevet, men kan også være knyttet til historiske forhold før og efter, at det blev skrevet.» Fælles for alle fag er grundlag af typen «Forskning bygger på tidligere forskning».

Hvilke modargumenter eller indvendinger kan du forestille dig? Tager forfatteren hensyn til modargumenter? Eller argumenterer forfatteren ensidigt for sit standpunkt og inddrager kun momenter, der støtter dette syn? Forfatteren anvender en metode, men hvordan begrundes valget af metode? Forfatteren bygger på et datamateriale, men er materialet tilstrækkeligt stort? Er det repræsentativt nok?

Forfatteren bygger på interviews, men er der nok interviews? Er interviewene grundige nok? Drages der mere vidtrækkende konklusioner på baggrund af materialet, end der er belæg for? Når du spørger, om brugen af en metode er tilstrækkeligt begrundet, spørger du efter metodens validitet. En sådan validitet kan du efterlyse flere steder. Når du spørger efter, hvilken validitet et standpunkt har, er det det samme som at spørge, hvilke argumenter der støtter standpunktet, eller hvilket bevis der findes for standpunktet.

For hvert enkelt argument kan du spørge: Hvad støtter dette argument, hvad er dette arguments validitet? Termen validitet reserveres dog ofte til spørgsmålet om, hvad der er grundlagets undersøgelsesmetodes validitet. Hvad der bygger på hvad i en sådan argumentation kan være udfordrende at holde overblik over. Hvilken styrkemarkør fremføres standpunktet med?

Styrkemarkører kan du identificere i formuleringen af argumenterne. Hvis argumenterne indeholder afsvækkende udtryk som «sandsynligvis», «måske», «i de fleste tilfælde», «en række studier viser», så kan du kritisere et standpunkt, hvis det fremføres uden en styrkemarkør, der tager hensyn til disse modifikationer. Du kan sige: «Forfatteren påstår mere, end han/hun har belæg for.» En sådan kritik kan du også komme med, hvis du kender til andre studier end dem, forfatteren henviser til, og disse studier peger i en anden retning end det standpunkt, forfatteren hævder.

Da kan du sige: «Forfatteren burde have taget hensyn til disse studier. At hævde det, han/hun hævder, er mere problematisk, end han/hun giver indtryk af.» Jo stærkere kritik du retter mod en tekst, jo bedre skal du begrunde din kritik. Argumentationen i en akademisk tekst er ofte kompleks. En tilnærmelsesvis fuldstændig analyse af argumentationen kan hurtigt blive meget omfattende.

Det gælder derfor om at forenkle - i hvert fald til at begynde med. Da kan du holde dig til nogle få hovedspørgsmål, som du stiller til teksten, og så se, hvor langt du kommer med det. Toulmins argumentationsmodel Spørgsmålene ovenfor kan samles til en spørgemetode, der kaldes Toulmins argumentationsmodel.

Spørg: Hvad er forfatterens hovedtes? Hvad er hendes argumenter, og hvordan dokumenterer hun sin tese? Hvilke undersøgelsesmetoder bruger forfatteren? Har forfatteren selv indvendinger i forhold til valget af undersøgelsesmetode? Hvilken validitet har metoden på trods af de indvendinger, hun har påpeget? Hvilken styrkemarkør mener forfatteren, at argumenterne har?

Ved at analysere argumentationen i centrale tekster vil du få et systematisk overblik over, hvordan forfatteren argumenterer, om argumenterne virker holdbare og eventuelle svagheder i teksten.