Bedste amerikanske pandekager
Super nem og meget lækker opskrift på amerikanske pandekager. Pandekagerne er luftige, bløde og helt perfekte til en hyggelig brunch. Amerikanske brunch pandekager serveret med blåbærsyltetøj. Få opskriften på blåbærsyltetøj her. Vores bedste pandekager til brunch og fødselsdag Hvert år på bloggens fødselsdag deler jeg en af min families favorit opskrifter og altid en opskrift som vi selv har brugt i årevis til vores egne fødselsdage.
Disse opskrifter kommer således med en ekstra stor anbefaling fra min familie og mig. I år er turen kommet til de amerikanske pandekager som jeg har bagt hvert år siden Før det bagte jeg nogle andre amerikanske pandekager, men de her er både bedre og nemmere, så de de er siden blevet bagt igen og igen og igen. Gang efter gang, året rundt og i alle de år siden min yngste fyldte 4 år.
Min familie, vores venner og mine amerikanske udvekslings studerende synes allesammen at det er de bedste brunch pandekager og jeg håber selvfølgelig også at du bliver glad for opskriften. De amerikanske pandekager er luftige og lækre. Her er det hjemmelavet blåbærsyltetøj. Luftige og lækre pandekager Pandekager og deres mange slægtninge er altid en fest og vi er vilde med dem i alle afskygninger.
Amerikanske pandekager udmærker sig først og fremmest ved at være tykkere og mere luftige end de klassisk danske pandekager. Hvis du ser på billedet herover kan du se alle de små lufthuller og det er sådan man gerne vil have dem. De amerikanske pandekager laves typisk lidt mindre end vores store og helt flade pandekager og man spiser dem gerne i stakke hvor man skære ned gennem hele stakken.
Dejen til de amerikanske pandekager er selvfølgelig også anderledes end pandekagedejen til danske pandekager. Mange amerikanere køber i dag simpelthen et pandekage miks, men jeg har helt ærligt aldrig været særligt vild med smagen og hvorfor købe et færdig mix når det er så nemt at lave sin egen pandekagedej? I min opskrift opnås den luftige og lækre konsistens i pandekagerne, dels ved at putte bagepulver i dejen og dels ved at man forsigtigt vender stiftpiskede æggehvider ind i pandekagedejen.
Derfor er dejen ret tyk og det er meget vigtigt ikke at behandle dejen hårdhændet så man får slået luften ud af dejen. Sådan spises amerikanske pandekager Amerikanske pandekager spises altid med ægte ahorn sirup og gerne med frisk frugt meget gerne blåbær når de er i sæson. De er også super gode med al slags syltetøj og meget gerne rigtigt syltetøj hvor der er lidt sirup og nænsomt syltede hele bær.
Desuden spises pandekagerne på amerikanske diners også ofte med bacon og det er faktisk overraskende godt med ahornsirup, pandekager og bacon. Min yngste elsker det! Min opskrift er uden smør og sukker Min opskrift på amerikanske pandekager giver skønne fluffy pandekager uden brug af smeltet smør eller tilsat sukker. Det er sådan set ikke fordi jeg er særligt helse fanatisk.
Det er helt enkelt bare fordi jeg synes det giver bedre pandekager som har mindre tendens til at brænde på, når man steger dem i smør. Og det gør jeg altid fordi det helt enkelt bare giver den bedste smag. Typisk spiser man jo også pandekagerne med masser af ahornsirup, syltetøj eller sød frugt og så synes jeg slet ikke det er nødvendigt med tilsat sukker til pandekagedejen.
Jeg tilsætter en smule vaniljesukker og citronskal til dejen. Det er ikke helt traditionelt men det giver god smag og fornemmelse af sødme. Sæson Vi spiser disse brunch pandekager året rundt.
Til alle fødselsdage, morgenforkælelse på sengen og hver gang vi inviterer til brunch. De er gode med ahornsirup året rundt, med frisk frugt om sommeren og med årstidens bedste syltetøj. De er også gode med hjemmelavet sirup fx brombærsirup om efteråret eller julesirup til julebrunch. Tips og tricks I min opskrift laves pandekagerne med bagepulver i stedet for natron, fordi bagepulver er mere stabilt som hævemiddel.
Derfor bliver alle pandekagerne lækre og fluffy og ikke kun de første. Jeg steger pandekagerne i rent smør. Det gør jeg fordi det giver den bedste smag, men det giver også pandekager der får lidt farve på overfladen. Jeg synes kun det er lækkert, men vil man gerne have sine amerikanske pandekager helt lyse i farven skal man bruge klaret smør. Min dej er uden tilsat smør, men det er til gengæld vigtigt at bruge sødmælk.
Man kan i en snæver vending bruge anden mælk, men smagen bliver ikke så god. Når man bager pandekager er panden vigtig. Jeg plejer at bruge en blinis pande, men man kan også fint bruge en almindelig slip let pande med lave sider. Pandekagedejen fylder ud i fine runde cirkler og de pandekager du ser her på billederne er lavet på en helt almindelig stegepande. En støbejerns pande er ikke velegnet.
Den bliver for varm og det er for svært at styre temperaturen. Jeg holder mine amerikanske pandekager varme under en kartoffelvarmer min svigermor har lavet til mig. Har du ikke en tilsvarende kan du lægge et stykke staniol eller en dyb tallerken over. Det holder også fint på varmen når du hele tiden tilføjer nye pandekager. Her skal du være opmærksom Opskriften er nem og børnevenlig.
Der er dog et par steder hvor du skal være opmærksom: For det første er det vigtigt ikke at få luften slået ud af dejen når du vender de stiftpiskede æggehvider ind i pandekagedejen. Vær nænsom. For det andet skal man lige have lært at vende brunch pandekagerne på det rigtige tidspunkt. Betragt den første pandefuld som en prøve så du lære den rigtige temperatur at kende til netop din pande.
Vend pandekagerne forsigtigt med en spartel, ikke noget med at kaste dem op i luften her. Opskrift på amerikanske brunch pandekager Nem opskrift på lækre luftige brunch pandekager i amerikansk stil. Vi elsker dem og spiser dem til alle fødselsdage og til brunch året rundt. Pandekagerne er bedst helt friskbagte. Pandekagedejen giver ca pandekager og det passer med ca personer afhængigt af hvad du ellers har på dit brunchbord.