Beroligende medicin
En distinktion mellem de såkaldte beroligende præparater til daglig brug bør foretages. Overvej følgende, hvad angår beroligende midler. En liste følger herunder. Benzodiazepiner - en oversigt: 1. Præparatet "Sibazon" udviser en bemærkelsesværdig beroligende virkning, mindsker bekymring, uro og angst, og bidrager til normalisering af søvnmønstre. Ydermere besidder det krampestillende og hjerterytmeregulerende egenskaber.
Det anvendes ved krampeanfald og mavesår. Det må ikke indtages under graviditet. 2. Medicinen "hlozepida" virker beroligende på nervesystemet, letter muskelafslapning, reducerer krampetilstande og fremkalder søvn. Dette lægemiddel benyttes ved nervøs ophidselse, gigt og neuroser. Kontraindiceret under graviditet. 3. Farmaceutikaet "Fenazepam" besidder en dybdegående krampestillende og sederende effekt.
Det anvendes ved neuroser præget af frygt og angst, samt som et antikonvulsivt middel. Det anbefales ikke at anvende dette stof under graviditet. 4. Medikamentet "Nozepam" har en mild, næppe mærkbar effekt på kroppen og en ubetydelig krampestillende virkning, idet det er ikke-toksisk. Stoffet anvendes ved neuroser.
Stoffet benyttes ved øget muskelspænding, i den præoperative fase samt ved neuroser, der ledsages af angst og frygt. Det medfører sløvhed og muskelsvækkelse. Stoffer i denne kategori bidrager til at dæmpe eksitation i rygmarven, thalamus og hypothalamus, hvilket resulterer i en beroligende effekt, men de påvirker ikke det autonome nervesystem.
Diphenylmethan - en oversigt: Blandt denne gruppe af lægemidler er det mest kendte præparat "Amizil", som besidder krampestillende, antihistamin-, beroligende og smertestillende egenskaber. Det undertrykker desuden hosterefleksen. Dette stof bidrager til at mindske vagusnervens aktivitet, hvilket fører til udvidede pupiller, nedsat muskeltonus og reduceret kirtelsekretion hos patienter.
Lægemidlerne anvendes ved neuroser, muskelspændinger, i den postoperative periode samt til undersøgelse af øjensygdomme. Lægemidler i denne gruppe har en markant indflydelse på kemiske processer i hjernen. Således udøver beroligende lægemidler en dæmpende effekt på centralnervesystemet, men mangler antipsykotiske egenskaber, og reducerer udelukkende følelser af ængstelse, frygt og anspændthed.
Derfor anvendes de ved mindre forstyrrelser i nervesystemets funktion. Nogle stoffer fremmer muskelafslapning og ophør af anfald, mens andre udviser en stimulerende og beroligende virkning.
Uanset omstændighederne er professionel vejledning essentiel for at vælge den rette medicin. Relaterede artikler.